Lidl holder madmarked for børnene

Lidl holder madmarked for børnene

Imens børnene bygger figurer af vindruer, bananer og æbler, kan de voksne gå på opdagelse blandt kvalitetsprodukter som fynsk, cremet rygeost, italiensk parmaskinke og græskarrugbrød bagt på hjemmelavet surdej. Det sker, når dagligvarekæden slår dørene op til ”The Lidl Market” på Food Festival i Aarhus den 1.-3. september 2017.

På ’The Lidl Market’ må man gerne lege med maden – faktisk er det meningen. Under overskriften ”smage – dufte – røre – kreere” opfordrer Lidl alle børn og forældre, der besøger Food Festival i Aarhus, til at finde deres fantasi og nysgerrighed for mad frem.

Kvalitet fra hele Europa

Når besøgende på Lidls marked smager på en fransk bondeost med toner af hasselnød, dufter til frisk, italiensk timian eller sætter tænderne i en økologisk snackgulerod dyrket ved Limfjorden, håber Lidl, at kædens fokus på kvalitetsprodukter skinner igennem:

’The Lidl Market’ holder åbent den 1.-3. september 2017, når der er Food Festival på Tangkrogen i Aarhus.

Om Food Festival

Food Festival er et sansefyldt, folkeligt event med fokus på gastronomi og madkultur, hvor kokke, producenter og madfolk samles på Tangkrogen i Aarhus 1.-3. september. Besøgende kan overvære spændende maddebatter, kokkekampe og smage på hundredvis af forskellige lækkerier, bl.a. hotdogs lavet af danske mesterkokke under Hotdog DM.

Du kan læse mere om Food Festival arrangementet på linket – http://www.foodfestival.dk/