Frisk frugtsalat

Frisk frugtsalat

Frugtsalat er rigtig lækkert om sommeren når der er masser af frisk frugt i butikkerne eller i haven, frugtsalat er også godt at servere for børn da de kan være med til at bestemme hvilken frugt der skal i og frisk frugt kan alle spise.

Til 4 personer

2 kiwi
3 æbler eller pærer
2 bananer
1 klase vindruer – gerne dem uden kerner
1 lille melon
2 appelsiner
Jordbær

1 citron
1 tsk. sukker

Du kan sådan set vælge hvilken frugt som du har lyst til – alt efter smag og behag, der bør dog være ca. 3 – 4 forskellige typer af frugt i frugtsalaten.

Kiwi skrælles, og skæres i tern.

Del æbler og pærer, fjern kernehuset og skær dem i tern.

Fjern skrællen på bananerne og skær dem i skiver.

Halver vindruerne.

Halver melon, fjern kernerne i midten af melonen og skær den i skiver. Skær skrællen af og skær skiverne i små tern.

Skræl appelsiner, og skær dem i tern.

Bland den udskårede frugt sammen i en skål.

Pres citronen og rør saften sammen med sukker, indtil sukkeret er opløst. Hæld dressingen hen over frugten og bland forsigtigt rundt så at dressingen fordeles i frugten.