Sjove sommer-aktiviteter i Den Blå Planet

Hvis du har planer om at holde ferie i København i år, så er Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, en oplagt mulighed. Oplev alt fra comedy-shows, sælsafarier, dyrefodringer og havfrueshows i Oceantanken til krabbefangst og fossiljagt i det store udeområde. Forud for skolernes sommerferie, har Den Blå Planet satset alt på at sammensætte et fantastisk sommerferie-program spækket med aktiviteter og oplevelser for børnefamilier.
Hver eneste dag i sommerferien kan gæsterne opleve hele syv fodringer, ti medrivende og spændende live-shows, hvor fortællerne fra Den Blå Planet giver indblik i sjove fakta og underlige anekdoter fra akvarierne og tre unikke rundvisninger “bag facaden” til de ellers lukkede og hemmelige dele af akvariet. Derudover har alle børnene hver dag mulighed for at udforske “det vilde vandhul”, fange krabber på flydebroen og finde fossile hajtænder i sandkassen på Den Blå Planets store udeområde. Hele sommeren har Den Blå Planet åbent helt til kl. 21.00 hver dag.
Hver lørdag i den store Oceantank får hammerhajerne og de store rokker fornemt selskab af Den Blå Planets helt egen havfrue med sit smukke show under vandet. Efter showet stiger havfruen op af Oceanet til meet n’ greet.
I år har Den Blå Planet taget det største “akvarium” i brug, nemlig Øresund, når turen går mod Saltholm på sælsafari. Der er mulighed for at hoppe med ombord hver tirsdag og torsdag i sommerferien.
Stand-up komikeren, Christian Fuhlendorff, har været så sød at donere tre gratis comedy-shows for at støtte op om Den Blå Planets trængte økonomi. Støtteshowet, “Fuhlendorff med venner på dybt vand”, er et halvanden times comedy-show med Fuhlendorff og en hemmelig comedy-ven.
Dagsprogram:
10:30 – Tropisk rørebassin – fodring af konæerokkerne
11:00 – Børneteater – Hammerhajen Hik vise sine talenter
11:30 – Havodder træning og fodring
12:00 – Historier fra Oceanet – Lær vores hajer og rokker bedre at kende
12:30 – Tropisk rørebassin – fodring af konæerokkerne
13:00 – Piratfisk – Kom i Regnskoven og oplev 1.000 små pirater angribe frokosten.
14:00 – Koralrevets beboere – bliv klogere på de spændende beboere i vores mest farverige akvarie
15:00 – Tropisk rørebassin – fodring af konæerokkerne
16:00 – Havodder træning og fodring
16:30 – Skyttefisk – Mangrovens skarpretter viser sit forbløffende talent.
17:00 – Rundvisning bag facaden – Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
17:30 – historier fra Oceanet – Lær vores hajer og rokker bedre at kende
18:00 – rundvisning bag facaden – Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
18:30 – tropisk rørebassin – fodring af konæerokkerne
19:00 – rundvisning bag facaden – Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
19:30 – Fortidens kæmper – hør historier om fortidens havgiganter
20:00 – rundvisning bag facaden – Oplev nogle af de hemmelige steder på Den Blå Planet
Særprogram:
Comedy-shows: “Fuhlendorff med venner på dybt vand” d. 9/7 og 16/7 kl. 19:30
Havfrueshow: Hver lørdag kl. 16:30
Sælsafari: Hver tirsdag og torsdag kl. 16:00, 17:30 og 19:00
