Mad til gravide

Må man drikke kaffe som gravid ?

Det længe omdiskuterede spørgsmål, om hvorvidt kaffe er godt at drikke under en graviditet. Der er mange delte meninger, om hvad der er det rigtige, at mene her. Nogle mener at kaffe er direkte skadeligt, fordi det indeholder koffein, der får hjertet til at slå hurtigere. Omvendt er der de, der mener, at et moderat indtag af kaffe ikke kan gøre nogen skade. Så hvad skal man tro på?

Sundhedsstyrelsens anbefaling til gravide kvinder er, at man maks må have et dagligt koffeinindtag, på hvad der svarer til 300 mg om dagen. Forskning viser, at et dagligt moderat forbrug af kaffe ikke har indvirkning på mænds sædkvalitet, kvinders fertilitet, risikoen for spontant at abortere eller på at dødfødsel. Moderat indtag af kaffe har heller ikke påvirkning på om fosteret fødes for tidligt eller om et barn bliver født med misdannelser såsom hjertefejl, ganespaltning eller rygmarvsbrok.

– Så lad os nu slå fast en gang for alle, at moderate indtag af kaffe og koffein ikke gør skade på graviditeten

Kaffe gør skade når…

Der er lavet en masse undersøgelser om kaffens indvirkning på gravide kvinder før, under og efter fødslen, samt undersøgelser med par der forsøger at blive gravide. Alle resultater siger entydigt, at ekstreme mængder af kaffe og koffein dagligt kan være skadeligt for den gravide og for fosteret. Men hvad er så for meget?

Drikker du mere, end hvad der svarer til 300 mg koffein om dagen, er der risiko for, at det kan have bivirkninger for gravide og for fosteret. Der er set direkte resultater på, at væksten kan hæmmes ved for store indtag. Det i sig selv kan have en række følgesygdomme med sig, hvilket betyder, at for meget kaffe i sidste ende kan øge risikoen for sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme hos barnet. Igen skal det understreges, at denne risiko opstår ved store indtag af koffein, hvor indtag på 750 mg betragtes som meget.

Der er koffein i andet end kaffe

Koffein findes i andre produkter end kaffe, så veksler man mellem kaffe og andre koffeinholdige drikke, er det vigtigt at holde regnskab med dagens indtag, således at det dagligt anbefalede indtag ikke overskrides.

Hele grunden til at koffein er skadeligt for fosteret og gravide er, at barnet ikke er i stand til at nedbryde koffeinen, hvilket den først i meget små mængder vil være i stand til efter fødslen. For gravide bliver det kun sværere at nedbryde koffeinen, jo længere henne i forløbet man er i sin graviditet, hvorfor det også anbefales, at man nedsætter sit forbrug af koffeinholdige produkter, jo tættere på fødsel man kommer.

Foruden Kaffe er der koffein i produkter som te, cola, kakaomælk, chokolade og energidrikke.

★     1 kop KAFFE indeholder ca. 100 mg koffein

★     1 kop TE indeholder ca. 50 mg. koffein

★     ½ liter COLA indeholder ca. 50 mg koffein

★     ½ liter KAKAOMÆLK indeholder ca. 20 mg. koffein

★     Koffein findes også i chokolade og energidrikke

Husk nu at det daglige forbrug ikke må overstige 300 mg, hvilket betyder at du sagtens kan erstatte din ene kop kaffe med cola, te, kakaomælk eller lignende. Drikker du en energidrik, så tjek altid indholdet. Ofte er der tilsat meget store mængder koffein, hvilket ikke kan anbefales at drikke på en gang.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Merrild.com