Lasagne
De fleste børn elsker lasagne, og denne opskrift skal nok blive et hit derhjemme. Lav gerne en stor portion så har til 2 dage eller til fryseren, så er den nem at tage ud og varme på en travl dag.
Opskriften rækker til 4 personer
Kødsovs:
250 gr hakket oksekød
250 gr hakket svinekød
50 gr bacon i tern
1 løg
1 fed hvidløg
2 gulerødder
300 gr flåede tomater
Olivenolie
Salt og peber
Bechamelsauce:
2 spsk smør
1 dl hvedemel
1 liter mælk
Salt og peber
1 pakke lasagneplader
Kødsovs:
Skræl løg, hvidløg og gulerødder, hak dem fint. Svits løg og gulerødder i en gryde med olie.
Tilsæt bacon i tern og det hakkede kød, og lad det stege ved svag varme i ca. 10 min. under omrøring.
Kom de flåede tomater i gryden, tilsæt salt og peber, og rør rundt.
Lad kødsaucen simre ved svag varme i 1 time, mens der røres med jævne mellemrum.
Bechamelsauce:
Smelt smør i en gryde og tilsæt melet, pisk til melet er opsuget i fedtstoffet.
Tilsæt mælk samt salt og peber, og pisk til der ikke er nogen melklumper. Nu skal saucen stå ved svag varme mens der hele tiden røres, så at mælken ikke brænder på. Efter ca. 15-20 minutter begynder saucen at blive tyk, saucen må ikke være for tynd og flydende da det vil give en slatten og helt flydende lasagne.
Smør et firkantet fad, start med at lægge et lag lasagneplader i bunden, kom et lag kødsauce hen over efterfulgt af et lag bechamelsauce, læg et nyt lag lasagneplader, efterfulgt af kødsauce og bechamelsauce. Fortsæt på denne måde indtil der ikke er mere kød- og bechamelsauce, det øverste lag skal være kødsauce.
Drys lasagnen med revet ost og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter til det bobler og osten er sprød.
Note: Du kan også vælge at købe bechamelsaucen færdig, de fleste supermarkeder har dem enten i glas eller i små kartoner.