Indkøbsguide

Pure by Sophus – sund snack

Du kender det sikkert. Tidspunktet sådan nogle timer efter frokost hvor du febrilsk begynder at kigge i skrivebords-skufferne og diverse skabe efter noget, som kan stille sukkertrangen. Med børn i familien kan du nok også nikke genkendende til situationen lige inden spisetid, hvor børnene bare er trætte og sultne, og det føles som om der er alt for lang tid til, aftensmaden er klar.

Ofte bliver løsningen kiks, kage, chokolade eller noget i samme stil, men det mest optimale, og det sundeste, vil nu være at spise et stykke frisk frugt. Det kan dog ind i mellem være svært at få børnene til at spise frisk frugt istedet for de sjovere madvarer som slik og kage, så her skal der tænkes kreativt.

Det er netop her, at en frugt- og grøntsagspuré er et oplagt valg, og ikke mindst er det et sundt alternativ for børnene. Pure er lige præcis dette sunde og økologiske alternativ i en praktisk indpakning, som børnene nemt kan holde på, og som let kan være i deres rygsæk.

Ophavskvinden til Pure hedder Iben Ho, og ideen opstod på en længere rejse med mand og 2 små børn. På ferien faldt de over en række frugtpureer, som var nemme at have med rundt som snack til børnene. Vel tilbage i Danmark blev ideen omdannet til virkelighed, og de praktiske og økologiske frugt- og grøntsagspureer bliver nu lanceret til danskerne under navnet Pure by Sophus’ Choice. Sophus er navnet på familiens yngste søn.

pureHer på redaktionen er et udvalg af Pure’s frugt- og grøntpureer blevet prøvesmagt som sunde snacks. Emballlagen gør, at de holder sig friske og hverken fylder eller vejer særlig meget, når man tager dem med i tasken.
Et stort og praktisk skruelåg gør det nemt at åbne for pakkerne, selv for små ivrige børnefingre. Lågets store størrelse sikrer at børnene ikke kan komme til at sluge det. Pureerne er tyktflydende og velsmagende, og meget nemme at spise direkte fra emballagen. Pureen kommer ud i fornuftig mængde, med mindre du trykker lidt for hårdt på emballagen, for så skal der altså spises hurtigt.

Smagen er tilpas afbalanceret og træder tydeligt frem. Pureerne er helt uden sukker og andre tilsætningsstoffer som ofte findes i disse produkter – ikke så meget pjat, her er der tale om et sundt og økologisk alternativ som bare smager rigtig godt.

Udover at være gode som et godt mellemmåltid til både store og små, og som mad til baby, så vil pureerne også være velegnet til morgenmad på en portion havregryn, yogurt naturel eller noget helt andet – mulighederne er mange.

Pureerne findes i varianter som blandt andet fersken & banan, æble & pære, banan & jordbær, og på frugt/grøntsiden findes de i kombinationerne æble, banan, blåbær & rødbede samt æble, gulerod & græskar – så der er noget for enhver smag, uanset om det er til børn eller voksne.

Helt sikkert en snack som fremover vil kunne findes i redaktionens køkkenskabe og for den sags skyld tasker, for nemmere bliver det da ikke at få et sundt mellemmåltid.

Hvor kan Pure så købes ?
Pureerne kan købes på hjemmesiden www.purebysophuschoice.com

12_pure_taske