Børnefødselsdag

Børnefødselsdag

Fødselsdagsfesten er årets højdepunkt – især når dit barn skal fejres. Og derfor skal dagen være helt perfekt. Den perfekte børnefødselsdag kræver dog en lang række overvejelser. Hvad er festens tema? Hvad skal fødselsdagsmenuen være? Skal der være skattejagt? Skal festens deltagere være klædt ud? Skal de have lagkage?

De mange overvejelser kan synes som en lidt stor mundfuld, men heldigvis behøver det ikke at være så slemt, hvis bare man sørger for at planlægge dagen godt og i god tid. For de fleste børn er planlægningen af festen faktisk det allerbedste, og derfor er det ekstremt vigtigt, at fødselsdagsbarnet har indflydelse på festen.

Vi giver dig herunder 3 gode råd til, hvordan du holder den perfekte børnefødselsdag:

Fødselsdagsbordet

Det er utrolig vigtigt, at I sætter tid af til at pynte et flot fødselsdagsbord til dagen. I 5-7 års alderen er det et hit, at fødselsdagen har et særligt tema som f.eks. piratfest, prinsessefest, fodboldfest, discofest, cowboyfest, sørøverfest osv. Du kan evt tage udgangspunkt i dit barns yndlingsfigur. Det kan så både gå igen i borddækningen, maden, udklædningen, invitationerne osv. Find alt til temafesten hos temashop.dk.

Lagkage

Fødselsdagsmenuen

Der findes et utal af lækre opskrifter til børnefødselsdagen, og det kan være svært at vælge blandt de mange muligheder. Hvis I arbejder ud fra et tema, så prøv og tænk det ind i maden. En ting du altid kan være sikker på er, at der skal være en lagkage. Børn elsker lagkage og derfor er det en god ide at lave en festlig kage. Pynt gerne lagkagen så den passer med temaet. Det er altid et sikkert hit. Klik her og find en lang række ideer til lækre fødselsdagsserveringer. Du finder alt fra festlige kager til dejlige frugtanretninger.

Fødselsdagsaktiviteter

Når mange børn er samlet, er det en god ide at have forberedt nogle forskellige fælleslege som f.eks. dåsekast, rundbold, tovtrækning, ballondans osv. En klassiker er skattejagten. Den kan både være inde og ude og de forskellige poster kan være alt fra gåder og konkurrencer til udfordringer osv. En anden mulighed kan være at tage i svømmehallen, i ZOO eller noget helt tredje.

Valget af aktiviteter afhænger dog af årstiden og barnets alder.

God fornøjelse