Mueslikugler

Mueslikugler

Mueslikuglerne er et sundt alternativ i stedetfor mange andre sukkerholdige snacks som findes, tænk bare på mælkesnitter, chokolade, småkager mv.

Opskriften giver ca. 20-22 mueslikugler

20 gr tørrede figner
10 gr rosiner
20 gr tørrede tranebær
25 gr nødder (kan være hasselnødder eller mandler)
100 gr havregryn
45 gr stegemargarine
50 gr sukker
50 gr sirup

Figner, rosiner, tranebær hakkes sammen med nødderne, hvorefter de kommes op i en skål og der tilsættes havregryn.

I en lille gryde smeltes stegemargarine, sirup og sukker ved lav varme.

Når det er smeltet tilsættes frugt-havregrynsblandingen og der røres godt rundt, så alt er dækket af sukker-margarinemassen.

Tag gryden af varmen og lad det køle til du kan røre ved det.

Form dejen til små mundrette kugle som sættes til afkøling på bagepapir eller en kold bageplade. Rul dem eventuelt i kokos eller krymmel.

Mueslikuglerne opbevares i en kagedåse med tætsluttende låg.