Anmeldelse – Nabby Babyalarm

Anmeldelse – Nabby Babyalarm

Fornylig dukkede posten op med en lille pakke, låget af forsendelsen var lukket til med et sødt klistermærke med en tegning af et glad baby-ansigt. Spændt blev den yderste forsendelsesemballage åbnet og viste sig at indeholde en æske med en Nabby Babyalarm.
I forhold til de kendte baby-alarmer som kan købes i butikkerne så var det her en lille æske til en baby-alarm, så det gjorde jo ikke spændingen mindre.

Nabby Babyalarm er ny på markedet og de to initiativtagere har udviklet en babyalarm som tilknyttes din mobiltelefon, som så fungerer som modtager og du kan via telefonen hele tiden høre dit barn.
For at få alarmen til at snakke sammen med din mobiltelefon, skal du hente den tilhørende Nabby-app, som du sætter op til kunne overvåge dit barn – app’en kommer selv frem og spørger om barnets navn så den passer til det enkelte barn. Du kan nemlig tilkøbe forskellige app’s som blandt andet kan måle barnets temperatur samt aflæse rytmen i sovemønsteret.
Babyalarmen er helt enkel og meget nem at bruge, i løbet af kort tid var app’en installeret på mobiltelefon, og efter opladning via computerens usb-stik er alarmen klar til at komme i aktion. Alarmen kobles til mobilen via Bluetooth, hvilket er hurtigt og enkelt.

Vi testede Nabby Babyalarm på en iPhone, men den kan lige så godt bruges med en Android mobil samt på iPad og Androids tablets.
Lyden er rigtig god, må nok indrømme at der var lidt skepsis netop vedrørende lydkvaliteten – var det overhovedet muligt at få ordentlig lyd igennem… et problem som kendes fra mange af de eksisterende baby-alarmer, som har det med at give en skrattende lyd. Vores skepsis blev skudt helt ned, for lyden var helt i top – klar og tydelig, det mindste pust eller lyd, så var der tydelig reaktion på alarmen. Du har desuden mulighed for, at justere på lydfølsomheden – så det er der også tænkt på.

Nabby2
Der er også tænkt på, at telefonen kan ringe mens den er koblet til alarmen – det fungerede helt fint, og det giver heller ikke problemer at du sender sms’er, går på nettet eller spiller mens alarmen er aktiveret. Vi prøvede både at ringe, sms’e og gå på nettet – ingen af disse påvirkede effekten eller virkningen af alarmen. Så det giver ro på den front, for så skal vi ikke gå og være bekymrede om der er forbindelse og om den lille sover roligt.

Nabby Babyalarm er udviklet og produceres af det danske firma Nabby, som har set ideen med at koble babyalarmen på den telefon som vi alligevel altid render rundt med indenfor rækkevidde. Desuden har de formået at udvikle en babyalarm som ikke fylder særlig meget, handy og praktisk.
Alarmen koster 1.199 kr. og kan blandt andet købes på hjemmesiden www.nabby.dk.