Indkøbsguide

Smart blomsterbadekar til baby

Et helt nyt babybad lanceres nu i Danmark. Blooming Bath er lavet af bløde materialer, som gør det let og sikkert at bade babyen – og muligt at folde det sammen og gemme af vejen efter brug. Det smarte babybad stammer fra USA, hvor det med rekordfart er blevet en kæmpe salgssucces, og nu har det fundet vej til de danske butikker.

Blooming Bath er en både sød og bekvem måde at bade familiens nyfødte på. Babybadet er formet som en smuk blomst og er i modsætning til et traditionelt babybadekar i plastic lavet af lækre, bløde materialer. Det giver en sikker og ikke mindst behagelig badeoplevelse for familiens mindste.

”Blooming Bath er et godt alternativ til et almindeligt plasticbadekar, hvor der ofte er al for megen plads til en lille baby, der uden støtte vælter i det glatte badekar. Blooming Bath er lavet af et blødt, smidigt, antimikrobielt skummateriale, der passer perfekt til enhver håndvask eller som indsats i plastikbadekarret. På den måde kan babyen sidde trygt og godt uden at komme i berøring med håndvaskens kolde sider,” fortæller Tina Vennegaard fra Blooming Bath i Danmark.

Kan hurtigt gemmes væk
Med Blooming Bath undgår man, at babyen bliver bange for at bade, og får i stedet skabt nogle skønne og afslappende badestunder. Samtidig er Blooming Bath hurtig at gemme væk, når den ikke er i brug.
”Det særlige skummateriale betyder, at Blooming Bath er nem at rengøre. En enkel skylning og et hurtigt vrid, er alt, der skal til, når badet er overstået. Så kan den søde blomst kommes i tørretumbleren eller hænges til tørre ved hjælp af den praktiske krog. Blooming Bath tørrer på ingen tid og er hurtigt klar til barnets næste badeeventyr” forklarer Tina Vennegaard.
Hun tilføjer, at det sjove badekar blandt andet på grund af sin størrelse er blevet et hit hos unge børnefamilier, der ikke har al for megen plads.

c81e-62822-bloomingbathbabybathturqouiseinsinkbabycloseup

Vokser med opgaven
Fordi Blooming Bath kun optager ganske lidt plads, når det ikke er i brug, er det fx nemt at tage med på ferien. Og babybadet er i det hele taget særdeles fleksibelt og superanvendeligt. Når babyen bliver for stor til vasken og skal over i et rigtigt badekar, er Blooming Bath også her til stor nytte. Nu holder det babyen på plads i en komfortabel stilling i badekarret, så man sikrer sig mod problemet med at glide rundt i et stort, glat badekar. Badeblomsten understøtter babyens ryg og nakke og er med til at give sikkerhed, så også de lidt større søskende fx kan hjælpe til med at bade familiens mindste medlem. Og når babyen bliver endnu større, kan Blooming Bath fungere som et skridsikkert underlag i badekarret.

Blooming Bath fås i pink, blå, gul eller hvid og kan købes via webshoppen på bloomingbath.dk og Med24 – hvor den fåes i flere farver samt i babyudstyrsbutikker rundt omkring i landet.