Bøger

100 myter om graviditet og fødsel

Venner og familie står i kø for at dele velmenende råd, når man er gravid og skal til at være forælder. Men hvordan kan man sortere i, hvad der er myter, og hvad der er gode råd? En erfaren jordemoder endevender 100 af de mest almindelige påstande om graviditet og fødsel i en ny bog.

Der er mange myter i spil omkring det at få børn. Ofte ved man ikke, hvad der er til at tro på. Og jo flere gange myterne udtales, jo mere sejlivede bliver de. Derfor bør en mytebog om graviditet og fødsel gå forud for al anden graviditetsoplysning, så man får ryddet de forvirrende forhindringer af vejen for saglig formidling. Kommende forældre og andre interesserede vil i bogen få afklaring på alt det, man tænker over inden, under og efter fødslen. Det kan være myter som: Kaffe er skadeligt under graviditet; gravide må ikke spise sushi; gravide skal spise for to; der bliver født flest børn om natten; fædre besvimer ofte på fødestuen og mange flere.

Forfatter Agnete Nørrelund-Madsen er uddannet jordemoder og arbejder i Maternity Foundation. Hun har tidligere udgivet bogen “Din graviditet og fødsel”, medvirket i “Mission Baby” på DR1 og været medansvarlig for indholdet på trygmedbarn.dk. Hun mener, at myterne er nogle af jordemødrenes største fjender i sundhedsoplysningen om graviditet, fødsel og barsel: “De synes umulige at komme til livs, og ofte kommer vi også til uforvarende at puste til gløderne ved selv at bringe myter til torvs, fordi vi troede, at det var den skinbarlige sandhed, at der f.eks. er flest fødsler om natten, eller at rødhårede oftere end andre får sår på brysterne under ammeetablering. Vi tror det, for det er det billede, vi synes, vi ser i dagligdagen,” siger forfatteren, som ikke har haft svært ved at finde de 100 myter, som skulle i bogen. Vi deler to af dem her:

1. Gravide spiser mærkelige ting, fordi kroppen trænger til det
Grunden til, at gravide får sære spisevaner, vides ikke. Der kan ikke påvises en sammenhæng mellem graviditet og en mangeltilstand i kroppen eller mellem graviditet og påvirkning af et særligt hormon, der skulle have betydning for ændring i spisevaner i sær retning. Måske er det kvalmen, der for mange fylder en del, der sætter grænserne for, hvad det er muligt at indtage – det kan være, at is lindrer, og det kan være, at kiks er det eneste, der glider ned og bliver nede. Men myten må på det foreliggende siges at være usand, da det indtil videre, trods ihærdige forsøg, ikke har været muligt at få belyst, hvad der er med gravide og sære spisevaner. Myten er dermed falsk.

2. Det er arveligt at få tvillinger
Enæggede tvillinger er en af naturens overraskelser, og det er som udgangspunkt ikke forbundet med arvelighed, at et af en kvindes æg pludselig deler sig, og to identiske menneskeanlæg opstår. Sandsynligheden for at få toæggede tvillinger er imidlertid arveligt betinget, da en kvindes tilbøjelighed til at frigive to æg under en cyklus i stedet for ét er arvelig. Fertilitetsbehandling med oplægning af flere æg og stimulation med hormoner øger også sandsynligheden for at få tvillinger. Myten er sand, det er arveligt at føde tvillinger (i hvert fald de toæggede).

“100 myter om graviditet og fødsel” er for dem, der venter sig, og for venner og familier der bekymrer og glæder sig, men bogen kan læses af alle, der er nysgerrige på alle de myter, der findes om den store livsbegivenhed, det er at føde.

Bogen kan købes på Saxo.com – 100 myter om graviditet og fødsel