Børns sundhed

Mange børn er glade for deres madpakke

Ni ud af ti elever i 6. klasse har madpakke med, og de er generelt sunde. Samtidig kan de fleste lide deres madpakker, og færre elever drikker sodavand end tidligere. Det viser en ny undersøgelse fra MADmovers – et undervisningstilbud fra Arla til 6. klasser i Midtjylland. ”Fabelagtigt flotte tal” siger professor i sundhedspædagogik. Alt er dog ikke fryd og gammen.

Omkring 700.000 børn går i folkeskole i Danmark, og de fleste af dem pakker hver dag en madpakke ud og spiser som frokost. På trods af fastfood-kultur og historier om trætte leverpostejmadder, viser en ny undersøgelse, at madpakken lever og har det godt. Endda bedre end sit rygte.

Godt 900 elever i 5. og 6. klasser på 25 skoler i Region Midtjylland er blevet spurgt om deres madvaner i undersøgelsen, der er udført af Madkulturen for Arla i forbindelse med projektet MADmovers.

Det fremgår også, at hele 89 procent af skolebørnene i klasserne har madpakker med. Af dem har 48 procent rugbrød i madpakken, og de fleste andre har boller og sandwich. Fire ud af fem er glade for maden og kan godt lide deres madpakker.

Næsten alle børnene drikker vand eller mælk til frokost, og færre drikker sodavand i forhold til en lignende undersøgelse i 2002. Kun 2 procent af eleverne spiser fastfood til frokost, mens 41 procent får frugt og mindst 33 procent får grøntsager med. Kun én procent kan ikke lide deres madpakke.

Fabelagtigt flotte tal
MADmovers er et undervisningsforløb udviklet af Arla i samarbejde med Arla Fonden, to lærere, en kok og Karen Wistoft, der er professor i madkundskab, smag og trivsel i skolen og ekspert i sundhedspædagogik.

”Det er fabelagtigt flotte tal”, siger professor Karen Wistoft, der er professor i madkundskab, smag og trivsel i skolen og ekspert i sundhedspædagogik.

Hun er overrasket over, at tallene er så positive. Men selvom det er svært at overføre tallene direkte til landsplan, tør hun godt at konkludere:

”Madpakken har det bedre end sit rygte,” siger hun.

Der er dog en sten i skoen.

For mens madpakkerne lever og har det godt, så går det knap så godt med spisningen af madpakkerne. Hver anden elev er sulten efter frokost, og ved skoledagens slutning, er hver tiende meget sulten. Eleverne når ikke at spise op, eller får simpelthen for lidt mad med, konstaterer Karen Wistoft.

”Sult gør det svært at koncentrere sig, så vi skal have rammerne for spisningen i skolen forbedret for eleverne,” siger Karen Wistoft. Hele 84 procent af eleverne spiser madpakken på 14 minutter eller hurtigere.

Projekt skal sætte fokus på skolemaden
MADmovers er et undervisningsforløb udviklet af Arla i samarbejde med Arla Fonden, to lærere, en kok og Karen Wistoft. Med undervisningsprojektet MADmovers skal eleverne sætte fokus på både mad og rammerne for skolemaden, og lære, at det har stor betydning, hvordan man spiser sammen, og om der eksempelvis er tid og ro til at spise.

Godt 200 klasser og 5.000 børn fra Region Midtjylland deltager i projektet, som netop er gået i gang, og løber hen over efteråret. Projektet er en del af Arlas engagement i Aarhus som Europæisk Kulturby 2017, hvor Arla med temaet ’rethink’ indgår i projekter i tråd med Arlas strategi ’Sundere fødevarer til næste generation’.

Her kan du læse mere om MADmovers.

Om undersøgelsen:
Elevundersøgelsen om mad og måltider i skolen er foretaget af Epinion på vegne af Arla og Madkulturen i juni 2016. 896 skoleelever i 5. og 6. klasse fra 25 forskellige skoler i Region Midtjylland har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Undersøgelsen er udarbejdet i forbindelse med Aarhus som Europæisk Kulturby 2017, hvor Arla bidrager med flere projekter. Under overskriften ”Rethink madkulturen for den næste generation” sætter Arla fokus på maden for skolebørn i regionen.

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at:

  • 89 procent har madpakke med dagligt
  • 48 procent har rugbrød med dagligt
  • 62 procent glæder sig til deres madpakke
  • 4 ud af 5 kan lide deres mad

Men også, at:

  • 60 procent er lidt sultne, og 10 procent meget sultne ved skoledagens slutning
  • Kun 16 procent bruger mere end 15 minutter på at spise