Indkøbsguide

Føtex vil hjælpe småbørnsforældre godt på vej

At blive forælder er en kæmpe omvæltning i livet. Det vil føtex gerne gøre lidt lettere og lancerer derfor universet ”føtex for de små” med tips, tricks og gode tilbud til både gravide og forældre med børn op til tre år

Ventetiden, mens maven vokser, og et nyt liv begynder, er fyldt med tanker om, hvordan hverdagen med en lille ny bliver på den anden side. Når først barnet er født, er der alt for travlt til den slags overvejelser, for så står den på bleskift, amning, tøjvask og traveture med barnevognen.

Den omvæltning har føtex-direktør Mette Maix selv oplevet tidligere, og derfor er hun glad for, at føtex nu kan give småbørnsforældrene en håndsrækning i deres nye familieliv.

– Det er skønt at få en lille ny og stifte familie, men det er også hårdt arbejde. Når livet bliver vendt på hovedet, kan man nogle gange godt have brug for en hjælpende hånd, og derfor har vi skabt ”føtex for de små”. Her er både startpakke og gode råd til nye forældre. Kort sagt en stor hjælp til at komme godt i gang med det nye liv som børnefamilie, siger Mette Maix.

”føtex for de små” er en ny, gratis medlemsklub, hvor gravide og forældre med børn op til tre år kan få en hjælpende hånd udefra med et ugentligt nyhedsbrev med tips, tricks, opskrifter, huskelister osv., der er tilpasset alt efter barnets alder.

På føtex.dk er der et særskilt ”føtex for de små”-univers, hvor forældre kan læse artikler af sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen og finde en lang række produkter henvendt til småbørnsfamilier med gode tilbud på alt lige fra sutter til løbecykler.

Om ”føtex for de små”
– ”føtex for de små” er for alle gravide og for forældre med børn op til 3 år
– Det er gratis at være medlem
– Tilmelding foregår på føtex.dk
– Medlemmer modtager 1 ugentligt nyhedsbrev med tips og tricks tilpasset barnets alder samt ugens gode tilbud til børnefamilierne
– Alle gravide og forældre med børn op til 8 uger tilbydes en gratis babystartpakke, der indeholder diverse plejeprodukter fra fx Levevis
– Alle gravide og forældre med børn op til 3 år tilbydes en gratis velkomstpakke med legetøj tilpasset barnets alder.