Fødsel

Forbered dig til fødslen

Den bedste måde som du kan forberede dig på fødslen af dit barn er selv, at lave et stort forberedelsesarbejde inden den lille nye kommer til verden.

Her får du et par gode råd som forhåbentlig vil kunne hjælpe dig i den første tid efter at dit barn er født.

Det er en god ide, at forberede dig så meget som overhovedet muligt inden fødslen – for når først barnet er født får du rigeligt at se til med amning, bleskift, bade den lille, tøjvask mv. Du vil ganske enkelt ikke have overskud eller energi til at kunne overskue mange helt almindelige småting i hverdagen, så det er en god ide at tænke lidt forud og få meget af det som kan forberedes på plads inden fødslen.

Hvis fødslen forventes at ligge omkring helligdage, fødselsdage eller anden fejring, vil det være en rigtig god ide at købe gave og kort på forhånd hvis det er muligt.

Husk at lave aftaler med din læge, tandlæge mv. for dig selv og resten af familien, så at du ikke skal tænke på det når dit barn er født.

Sørg for at bestille kort, kuverter, frimærker mv. så kortene er klar til at blive sendt ud med besked om fødslen af det lille nye familiemedlem.

Hvis du har større børn, som er i voksealderen kan det være en hjælp hvis du på forhånd har købt tøj og sko i størrelser, som de vil kunne passe i den kommende tid.

Hvis du har plads, så kan du med fordel lave et lager af diverse ting som du ofte bruger i husholdningen som f.eks køkkenruller, toiletpapir, vaske- og rengøringsmidler, blyanter og tegnepapir mv. På denne måde slipper du for at skulle tænke over om du er ved at løbe tør for toiletpapir mv. medmindre din bedre halvdel sørger for at der altid er købt ind.

Forbered dig mentalt på fødslen, læs bøger mv. om hvordan du kommer igennem fødslen. Hvis det er dit første barn, så

Du kan for eksempel læse om fødselsdepression og hvad du selv kan gøre for at modvirke en fødselsdepression, samt om at kunne genkende symptomerne selvom det oftest kan være svært selv at se faresignalerne når du står midt i situationen.

Sørg for at have alt udstyr til den lille nye klar inden fødslen, det drejer sig om rigeligt med bleer, sutteflasker, sutter, tøj, legetøj, barnevogn, lift, puslebord mv.

Derudover kan det være en stor hjælp hvis du kan uddelegere så mange forberedelsesopgaver som muligt. Få hjælp til at samle babyens seng, puslebord, male børneværelset mv. så kan du koncentrere dig om andre  og ikke så fysisk krævende opgaver.

Derudover er det bare at nyde den første tid med det lille nye familiemedlem, og vær ikke bange for at bede om hjælp.