Min graviditet – Uge 37
Dit barn
Dit barn er nu ved at veje lige over 3 kg, og tager stadig på i vægt så at den lille er klar til kunne holde temperaturen efter fødslen.
Nu drejer det sig om for barnet, at gøre sig klar til en ny verden efter fødslen. Det lille barn er fuldt udviklet, resten af tiden i livmoderen går med at tage på i vægt, finpudse motorikken og koordineringen.
Barnets hoved skulle nu gerne ligge nedaf, og barnet er faktisk klar til at blive født.
Din krop
Din graviditet er i princippet gennemført, og du vil kunne gennemføre en fødsel.
Din mave er meget mere fremtrædende, og vil så småt begynde at ligge lidt lavere som tegn på at fødslen er nært forestående.
Du vil også kunne mærke, at huden omkring maven strammer meget godt til samt at den til tider kradser og kløer.
Derudover vil du få mere tyktflydende udflåd idet kroppen forbereder sig på fødslen.
Det vil være en god ide, at have en taske med overnatningsudstyret stående klar, det er ikke til at vide om man lige pludselig står og skal afsted til fødeafdelingen.