Børnesygdomme

Hvordan måler jeg om mit barn har feber ?

Feber er ikke altid tegn på sygdom men er kroppens egen reaktion på en infektion i form af virus- eller bakterie-angreb. Kroppens temperatur stiger i takt med den kæmper for at nedbryde og komme af med de bakterier som ikke kan overleve ved højere temperaturer.

Hos børn er tegnene på feber mere tydelige og lettere genkendelige end hos voksne personer. Hænder, fødder og forsiden af kroppen vil føles varme, barnet får røde øjne og vil også begynde at klynke eller græde.

Hvis du opdager ovenstående symptomer hos dit barn, bør du hurtigst muligt få målt dit barns temperatur for at få bekræftet at den er højere end normalt.

Et barn eller voksen har feber når den indre kropstemperatur kommer over 38 grader. Der skelnes normalt mellem den indre og den ydre kropstemperatur, hvor den indre temperatur måles oralt som oftest mellem balderne, her vil temperaturen normalt ligge mellem 35,5 og 37,5 grader. Den ydre kropstemperatur måles på huden f.eks under armhulen og vil normalt ligge på 34,7 til 37,2 grader.

Sådan måler du temperaturen
I bagdelen – dette er den mest anvendte måde at måle temperaturen på hos helt små børn og bruges de første år.
Anskaf et termometer som er specielt beregnet til at måle temperaturen her, det kan enten være et godt gammeldags termometer eller et digitalt termometer som viser temperaturen på et lille display, hvilket gør det væsentligt nemmere at aflæse temperaturen. Et digitalt termometer er dog også langt mere nøjagtigt end de gammeldags termometre.

Hvordan ?
For at måle temperaturen skal barnet ligge på maven, med bodyen åben forneden. Efter at have renset termometret i desinficerende middel og smurt det med vaseline, føres termometret forsigtigt ind mellem barnets balder og ca. 1 cm ind i barnets endetarm. Lad termometret sidde i 2 minutter, hvorefter det vil være muligt at aflæse temperaturen.

I øret – denne måde kan også bruges på små børn og resultatet kan aflæses indenfor få sekunder. Der findes termometret som er specielt designet til at måle temperaturen i øret, og som via infrarødt lys måler temperaturen i øret hvilket giver en meget præcis og nøjagtig indikation af barnets indre kropstemperatur.

Hvordan ?
Læg barnet på siden, og før forsigtigt termometret ind i barnets øre jvf. termometrets brugsanvisning, og lad det blive i øret i 1-2 sekunder hvorefter resultatet vil kunne aflæses.
Det er vigtigt at følge termometrets brugsanvisning nøje, for at ikke at komme til at skade barnets øre.

I armhulen – denne metode kan bruges fra barnet er 4-5 år, og hvor barnet vil kunne holde sig i ro i længere tid af gangen.
Her kan du bruge et digitalt eller et traditionelt termometer.

Hvordan ?
Lad barnet sidde op, og placer termometret i armhulen på barnet så at termometret sidder så tæt på kroppen som muligt, hold evt. på termometret så at det ikke falder ned.
Lad det sidde i 2-3 minutter, hvis det er et digitalt termometer og aflæs så temperaturen. Hvis det er et traditionelt termometer, så skal du lade det sidde i 7-8 minutter for at opnå det bedste resultat for måling af barnets temperatur.

I munden – denne metode anbefales til børn fra 4-5 års alderen, og her kan både et traditionelt termometer samt et digitalt termometer bruges.

Hvordan ?
Placer termometret i barnets mund, under tungen eller i kindhulen, vær opmærksom på at termometret ikke kommer i kontakt med tænderne.
Efter 2-3 minutter kan temperaturen aflæses på det digitale termometer, vent 7-8 minutter med at aflæse temperaturen på det traditionelle termometer.