Mononukleose eller kyssesyge

Mononukleose eller kyssesyge

Mononukleose har også det mere almindelige navn kyssesyge, netop fordi at sygdommen smitter og overføres via spyt og kontakt – heraf det karakteristiske navn for sygdommen.

Oftest rammer sygdommen i barne-alderen og så mærkes der ikke mere til sygdommen, men virusset ligger stadig i kroppen resten af livet men kommer ikke i udbrud.

Personer som tidligere har haft sygdommen vil stadig kunne overføre smitten, uden dog selv at blive syge.

Hvad er mononukleose ?

Mononukleose er en sygdom som skyldes et virus kaldet Epstein-Barr, som tilhører herpes-virus familien.

Hvis et barn bliver smittet med sygdommen, vil der ikke umiddelbart være nogen specifikke symptomer og sygdommen forveksles derfor ofte med almindelige sygdomme influenza eller halsbetændelse.

Symptomer på mononukleose

Det mest markante symptom på sygdommen er den høje feber som rammer personen. Efter en inkubationsperiode på 10-15 dage for børn og 30-50 dage for voksne begynder sygdommen at vise de første symptomer.

I den indledende fase vil symptomerne i de første 2 uger være træthed, hovedpine samt utilpashed.

I den akutte fase begynder temperaturen at stige og barnet får halsbetændelse, hævede og ømme slimhinder samt hævede mandler. Ind imellem kan lever og milt også blive forstørret, dette sker i ca. 50 % af sygdomstilfældene.

Pleje af barnet
Der findes ingen vaccine mod sygdommen, så det eneste der at gøre er at lade sygdommen tage den tid det tager.

I den første tid af sygdomsforløbet er det vigtigt, at barnet er sengeliggende og får rigeligt med fred og ro indtil temperaturen er kommet ned på et normalt niveau.

Sygdomsforløbet varer normalt 4-6 uger, men kan i sjældne tilfælde vare helt op til 2-3 måneder. Risikoen for smittefare kan vare i flere måneder efter at barnet er blevet rask.

Sørg for at barnet får en let kost og rigeligt med væske.

Du kan evt. give barnet en paracetamol, for at sænke temperaturen. Læs vejledningen på pakken mht. den rette dosering til barnets alder og hvis du er i tvivl så skal du kontakte din læge.