Hvordan ved jeg når vandet går ?

Hvordan ved jeg når vandet går ?

Når terminen for din graviditet nærmer sig, stiger sandsynlighed for at du begynder utålmodigt at vente på tegn på at dit barn snart er ved at melde sin ankomst. For mange kvinder, er det takket være film og fjernsyn blevet et stort ventet øjeblik når vandet går.

Dog skal det tilføjes, at blot 17% af gravide kvinder, oplever de tidlige signaler for at fødslen er på vej. For de øvrige 83% oplever kvinderne, at vandet først går i forbindelse med de sammentrækninger som dannes i forbindelse med at veerne er begyndt.

Ikke desto mindre, så er det vigtigt at vide om vandet er gået, fordi det gør at dit barn er modtagelig for infektion.

Hvordan ved du om dit vand er gået ?
I nogle tilfælde når vandet går, sker det i en stor strøm af væske som på ingen måde har noget med urin at gøre. I de fleste andre tilfælde, derimod vil der kun komme små stænk af væske. Mange kvinder oplever problemer med at holde på vandet under deres graviditet, hvilket kan være medvirkende til at der opstår tvivl om det er fostervand eller et lille uheld – hvilket nok kan give anledning til nogle unødige ture til hospitalets fødegang.

Hvordan kan du kende forskel
-Tag et par rene trusser på og læg dig ned i kort tid. Hvis dit vand er gået, vil der komme lidt fostervand ud når du rejser dig op igen, dette vil helt sikkert ikke ske med urin
-Lugt til væsken. Fostervand lugter som udgangspunkt ikke, i modsætning til urin. Fostervand er en klar eller har en helt lys gul farve, mens urin hos gravide oftest har en forholdsvis mørk farve.
-Din jordemor vil også kunne foretage en test, hvor der checkes for fostervand i skeden

Hvis du tror, at vandet er gået er det vigtigt at du kontakter din jordemor eller fødegangen på dit sygehus så hurtigt som muligt, for barnet skal fødes indenfor de næste 24 timer efter at vandet er gået. Hvis selve fødslen ikke går i gang af sig selv, vil din jordemor eller personalet på fødegangen tage stilling til om fødslen skal sættes i gang på anden måde.