Uge for uge

Min graviditet – Uge 1-2

En graviditet varer almindeligvis 266 dage fra den dag du er blevet gravid, og kan opdeles i såkaldte trimestre på hver 13 uger.

Det første trimester starter således på den første dag af din seneste menstruation.

Det vil egentlig sige, at du i teorien er gravid fra første dag i din seneste menstruation. Selve ægløsningen sker normalt ca. 14 dage herefter, og de fleste kvinder bliver befrugtet i denne periode.

Så i princippet er du faktisk gravid i de to uger inden du får ægløsning og de ubefrugtede æg bliver “smidt ud” af kroppen !! lidt tankevækkende er det da.

Ca. 10 dage efter det tidspunkt du forventer at være blevet gravid, vil du kunne tage en graviditets-test og finde ud af om det nu også er rigtigt.
Hvis resultatet af din graviditets-test er positiv, og du er gravid bør du snarest muligt aftale en tid hos din læge for, at få det bekræftet samt starte det videre forløb for din graviditet og de undersøgelser som følger.

Det vil være en god ide, hvis du laver en liste med de spørgsmål som du har, og tager dem med til din læge for at få svar på disse.

Du vil kunne forvente, at skulle aflægge din læge et besøg ca. 2-3 gange i løbet af de næste 9 måneder.