Uge for uge

Min graviditet – Uge 13

Dit barn
Der sker meget for dit barn i denne uge. Dit barn er nu omkring 9 cm og vejer ca. 16 gram, så der er rigeligt plads i din livmoder når vokseværket nu sætter ind for alvor.

Ansigtstrækkene bliver mere menneskelige og karakterfulde. Øjnene er stadig lukkede men bevæger sig tættere på hinanden.

De indre organer vil så småt begynde at dannes udfra navlestrengen på dit barn. Nyrerne er allerede ved at udskille insulin, som vi alle har brug for – naturens egen metode til at kunne regulere sukkerniveauet i kroppen.

Tænderne tager form og ligger i afventende position nede i tandkødet, mens den lille fortsætter sine indledende tygge-gumle bevægelser ved at hive fostervæske ind og udskille det som urin.

Din krop
Du er nu gået ind i den periode som også kaldes – andet trimester. For mange mødre er dette deres bedste periode, forstået på den måde at du nu har overstået din morgenkvalme, for det meste sluppet af med ondt i ryggen og hvad du ellers er løbet ind i af graviditets-symptomer – det er nu du begynder at kunne nyde din graviditet og mærke hvordan dit barn vokser. Og der sker utrolig meget med dit barn henover de kommende uger, nu begynder det rigtigt at gå stærkt.
Du vil også føle at du har væsentlig mere energi end du har haft i de foregående uger, hvor det måske har føltes som om du bare skulle sove hele tiden.

Det kan også være, at det nu vil være en god ide at fortælle omverdenen om din graviditet, hvis du da ikke allerede har udbasuneret den dejlige nyhed til alle og enhver. Den største risiko for at abortere er nemlig overstået.
For hver dag der går vil din graviditet blive mere og mere synlig, så det er bare om at få det fortalt så du og dine omgivelser kan glædes over det kommende lille vidunder.

Efter de første 12 ugers ubehag og træthed, har du måske miste kontakten til din sexualitet – men dette vil tage en kraftig drejning.
Mange kvinder genfinder ofte deres sexualitet omkring uge 13, og vil som følge af den forøgede blod-gennemstrøming i kroppen, hurtigere føle sig opstemt samt vil også kunne opleve mere intense orgasmer.