Min graviditet – Uge 9

Min graviditet – Uge 9

Dit barn
Dit barn begynder nu, at minde mere og mere om et lille menneske. Måler ca. 13-17 mm og vejer omkring 1-1,5 gram – det svarer omtrent til vægten af en papirclips. Det er godt nok ikke meget…

Den lilles skelet er ved, at tage form og de indre organer begynder at placere sig omkring maveregionen.

Det er endnu ikke muligt, at se om det er en dreng eller en pige selvom der er ved at være anlæg til testikler for en dreng eller ovarier for en pige – de kan bare ikke ses endnu.

Derudover begynder den lille at tage sin første drikketår, så du skal nok begynde at tænke over hvad du selv spiser og drikker – for det ender i fostervæsken som dit barn plasker rundt i og ind imellem også får drukket lidt af.

Det kan være, at du oplever at den lille flytter sig med rundt hvis du tager dig sig selv på maven, det er nemlig også i denne tid at muskel-reflekserne begynder at udvikle sig.

Din krop
Du føler dig formodentlig stadig temmelig træt, så husk at pas på dig selv og hvis muligt tag en lur eller hold en pause på arbejdet og luk øjnene i 5 min.

Du kan også risikere, at du i et kort øjeblik føler dig svimmel, sørg for at komme ned at sidde eller ligge. Du bør derfor også være ekstra opmærksom på, at du ikke rejser dig for hurtigt op fra enten liggende eller siddende stilling – hvilket forøger risikoen for at du kan føle dig svimmel.

Hvis det føles som om du er ved at blive forkølet og har forstoppet næse, er dette normalt under graviditet – du kan også opleve lejlighedsvis næseblod – men dette vil gå over, så ingen grund til bekymring.