Amning

Derfor skal du amme dit barn

Det er en af naturens godt gemte mysterier, hvilke ingredienser der er i den livgivende brystmælk for baby. Videnskabsfolk har igennem længere tid været nysgerrige for at opklare dette mysterium, og indtil nu fundet mere end 200 nært beslægtede bestanddele som er gode til at forebygge infektioner, styrker immunforsvaret, fremmer fordøjelsen samt understøtter hjernens udvikling.

Den naturlige modermælk er netop kendetegnet ved sine helt unikke egenskaber, som blandt andet er kendt for at kunne reducere risikoen for astma, allergier, overvægt og nogle former for kræft hos børn. Jo mere videnskaben finder ud af om modermælk, jo bedre ser det ud for modermælk og hvorfor det er så vigtigt at amme dit barn.

Ud over at have en lang række sundhedsmæssige fordele, så gavner det også dit barns intelligens. Flere undersøgelser viser, at børn som er blevet ammet har en tendens til at klare sig bedre end børn som ikke er blevet ammet eller fået ægte modermælk.

Amning og modermælk er ikke kun gavnligt for det lille barn, men det har også en god virkning på den nybagte moder. De hormoner som frigives under amningen, er blandt andet med til at nedsætte blodtabet efter fødslen samt hjælper livmoderen med at trække sig sammen til normal størrelse.

Set med mere langsigtede øjne, så har amningen andre fordele – nemlig at reducere risikoen for brystkræft i forbindelse med overgangsalderen, en kræftform som har tendens til at ramme kvinder inden 50 års alderen. Den gavnlige virkning vil begynde at vise sig allerede efter 3 – 6 måneders amning og vil forøges så længe at der fortsættes med amningen.

Det er derfor vigtigt, at du ammer dit barn – hvilket de fleste danske kvinder allerede gør. Det er den bedste start på livet som du kan give dit barn.