Historien om prævention
At beskytte sig mod uønsket graviditet er på ingen måde et nyt eller moderne fænomen, tværtimod har det været kendt langt tilbage i tiden. Selv helt tilbage til det gamle Ægypten har kvinderne brugt en form for prævention for at undgå graviditet. I den tid var det mest almindelige at indtage forskellige typer af urter som kunne være medvirkende til at forebygge graviditet.
Noget tyder også på, at de derudover har praktiseret at manden undlod at få udløsning inde i kvinden, men selv denne metode er ikke 100 % sikker for at undgå graviditet. Umiddelbart kunne det også tyde på at de ægyptiske kvinder har brugt for eksempel klude med forskellige typer af olie, til at komme ind i skeden i den overbevisning af olierne ville dræbe mandens sædceller inden de nåede at befrugte ægget.
De tidligste former for kondomet dukkede op i det 17. århundrede og var lavet af dyretarme. Lige præcis denne form for prævention havde dog mere til formål at beskytte mændene mod sygdommen syfilis. Hvor effektiv det har været mod graviditet, står hen i det uvisse men det kan ikke have haft den helt store effekt.
Derudover er der et hav af historier omkring kvinder som har indtaget forskellige former for kemikalier som skulle have til formål at undgå graviditet. Hvilket naturligt nok har medført at de enten døde eller blev alvorligt syge. Hvis de ikke døde eller blev syge, risikerede de kritiske bivirkninger men det var den almindelige overbevisning at det var nødvendigt for at kroppen kunne frastøde en eventuel graviditet. Nogle af de kemikalier som kvinderne indtog, var det vi kender som arsenik og kviksølv, hvilket nok mere har forårsaget en abort tidligt i graviditeten frem for i stedet at have den ønskede forebyggende effekt.
Heldigvis bliver alle moderne præventionsformer i dag grundigt undersøgt før de overhovedet får lov til at blive solgt. Dertil kommer at de mere langtrækkende virkninger som blandt andet deres indvirkning på helbredet, heldigvis hele tiden er under konstant overvågning. Det er også derfor at nye former for prævention kan være temmelig lang tid undervejs, inden de overhovedet bliver godkendt af diverse sundhedsmyndigheder og kommer ud til os forbrugere.
De fleste præventionsformer kan købes på apoteket, og kræver en recept fra din læge til for eksempel p-piller, eller et besøg hos din læge for at få opsat en spiral. Selvom du bruger prævention for at undgå at blive gravid, så er disse aldrig 100% sikre men er en rigtig god hjælp og væsentligt mere sikkert end andre metoder.