Børn

En lur til barnet

Et lille barns soverytme ændrer sig ikke meget i den første tid, det eneste der i princippet ændrer sig er hvor lang tid barnet sover.

Fra 0 – 4 mdr. sover barnet omkring 16 til 18 timer i døgnet, og det uanset om det er nat eller dag, barnets basale behov i starten er mad og søvn.

Fra 4 – 6 mdr. sover barnet mere om natten, og i gennemsnit 10 timer on natten og 4-5 timer som en lur fordelt henover dagen, og vil snart følge soverytmen hos voksne.

Fra 6 – 12 mdr. nu har barnet kun behov for, at sove omkring 1-2 timer om formiddagen og 1-2 timer om eftermiddagen, mens barnet om natten i gennemsnit sover ca. 11 timer.
Dette sovemønster følges ad med nye spisevaner, hvor mere fast føde bliver introduceret for barnet.

Fra 1-3 år sover barnet omkring 12 til 13 timer om natten, og har måske brug for en enkelt formiddags- eller eftermiddagslur, dette varer frem til barnet bliver omkring 5-6 år.

Regler for luren
Hold øje med længden af eftermiddagsluren, der eksisterer ikke nogen fast regel for hvor lang tid barnet skal sove, men det er ofte tilstrækkeligt for barnet at sove 1 times tid om eftermiddagen og 2 – 2,5 time om formiddagen.

Tidspunktet for eftermiddagsluren er heller ikke ligegyldig, undgå helst at lægge barnet til at sove efter kl. 16 – 16.30, da det vil forstyrre barnets naturlige træthed og give problemer med at sove om natten. Normalt vil barnet hurtigt efter aftensmaden begynde at vise tegn på træthed, klør sig i øjnene, falder sammen og gider ikke rigtig mere for idag.

En god ide kunne være, at lade barnet sove sin eftermiddagslur i jeres seng, det vil give barnet tryghed ved at ligge i en seng som dufter af mor og far. Det vil gøre det nemmere for barnet at falde i søvn, samt vil gøre situationen mere hyggelig og afslappet samt gøre det lettere at falde i søvn om aftenen.

Lad et blødt lys være tændt i det rum, hvor barnet skal sove. Samtidig lærer barnet at adskille den lyse dag med den mørke nattetid, og at om natten så skal der soves indtil det bliver lyst igen.

Modvilje
I mange tilfælde vil barnet – oftest i 2-3 års alderen, begynde at prøve grænser af og nægter at ville sove til middag.
Det er her vigtigt ikke, at bryde den daglige soverutine eller give efter for barnet, da det vil give bagslag senere på aftenen når barnet skal i seng for natten og bevirke at barnet bliver overtræt og ikke kan sove.

Det kan her også hjælpe, at gøre sovetidspunktet til en stund for mor og barn, hvor der bliver slappet af og hygget lidt så barnet finder ud af at det er en tid på dagen at se frem til.

Lad barnet tilbringe en stille stund sammen med far, med lidt højt læsning og hygge hvor der slappes af, ikke nødvendigvis soves men et tidspunkt hvor tempoet sættes ned og der slappes af på sengen.