Sundhed og Sygdom

Paradentose – større risiko under graviditet

Under en graviditet stiger risikoen for at udvikle paradentose, dette skyldes de mange forandringer der sker med din krop. Det er især det øgede niveau af hormonerne østrogen og progesteron, som gør at gravide oftere udvikler paradentose og har problemer med tandkødet i løbet af de 9 måneder.

Paradentose er en tilstand i munden hvor bakterierne får lov til at formere sig grundet manglende eller dårlig tandhygiejne. Under graviditet er situationen dog en lidt anden, da tandkødet er mere følsomt  og har oftere tendens til at begynde at bløde, dette får den kommende mor til at være lidt mere varsom med tandbørstningen for at mindske ubehaget med tandkødet.

Dette giver dog bakterierne frit spil til at sætte sig og danner herved grobund for problemer med tandkødet.

Det er derfor også vigtigt regelmæssigt at besøge sin tandlæge, hvilket især er vigtigt i forbindelse med graviditeten for lige at få kontrolleret tandkødet og tændernes tilstand og sundhed så at problemet ikke får lov til at udvikle sig uden at der bliver gjort noget ved det.