Børnene bestemmer skisportstederne
Når børnene har det godt, har de voksne det også. Sådan er det i hvert fald tit, også på ferier. Og ser man på, hvad der spiller ind, når danskerne vælger skiferiested, er børnene ofte et vigtigt omdrejningspunkt.
Er far eller mor selv bidt af ski, er det nærliggende at tro, at de ønsker at dele deres skibegejstring med poderne. Men hvordan får man bedst sit barn til at elske skiløbet, også når det er koldt, og man måske er nybegynder og bare synes, det er svært? Det kan synes som en udfordring, men bærer man sig rigtigt ad, vil de fleste børn kunne dele forældrenes begejstring for skiløbet, fordi der mest af alt er tale om ‘leg i sneen’.
Børnevenlige pister og en god skiskole er med andre ord elementer, som mange voksne er opmærksomme på. Mad, drikke og solcreme er andre vigtige fokuspunkter, når skidagen skal opleves som positiv for de små, ligesom et relativt nemt og overskueligt skiområde hjælper på følelsen af, at det kan man godt finde ud af.
“Børnevenlige pister og en god skiskole er ofte nøglen til at finde barnets første begejstring ved skiløb. Det skal leges ind og ikke være for svært. Og så skal man som forældre sætte egne ambitioner om skiløbet på pause, for det kan være svært at indfri, når man skal hjælpe børnene i gang. Her kommer skiskolen også ind som en god hjælper, for mens børnene er i skiskole, kan man selv få lov til at udfolde sig på pisterne”, siger Anna Kron Boysen fra Visit Sweden.
Oversigt over og nyheder på børnevenlige, svenske skidestinationer
Isaberg med danske skiinstruktører
Isaberg sætter en ære i at have mange børnevenlige pister og en god skiskole. Børnene skal med andre ord godt og sikkert i gang med skiløbet, hvorfor skiinstruktørerne, hvoraf en række af dem taler dansk, er uddannet til at tage sig godt af de små og de lidt større. Det vigtigste er, at det er sjovt at stå på ski, for så vil man gerne lære. Skiløbet, også dét at komme sikkert på en lift og sikkert af igen, er omdrejningspunktet.
Mere om Isaberg: https://visitsweden.dk/isaberg/
Ulricehamn satser på børnefamilier
På mange måder ligner de danske gæster i Ulricehamn de svenske gæster; der er tale om aktive familier med børn. Og en familie med let øvede og meget rutinerede skiløbere kræver både lette og vanskelige pister afhængigt af alder og erfaring, og det har de her. Skiskolen er populær blandt de danske gæster, melder Ulricehamn. Skiskolepersonalet forstår dansk, hvilket betyder, at de kan forstå, hvad de små har på hjerte.
Mere om Ulricehamn: https://visitsweden.dk/ulricehamn/
NYHED: Billingen i Skövde med familie-skiweekend
Billingen i Skövde har langrendsskiløb i fokus og lancerer som noget helt nyt en familie-skiweekend, som løber af stablen den 25. – 26. januar 2020, hvor danskere også kan tilmelde sig. Forskellige aktører samarbejder for at give skiglade familier den bedste skioplevelse en hel weekend. I Skövde er der også en kælkebakke og Arenas Skövdes eventyrbad, skøjteløb, etc. Destinationen tilbyder også langrendsskiskole for børn i hele sæsonen.
Mere om Billingen Family Skiweekend: http://traningskonsulten.se/skovde-ski-weekend/
Branäs – det prisvindende skisportssted
Branäs har i mange år investeret i skiløb til hele familien, hvilket har vist sig at være en succes. Tolv gange har skisportsstedet vundet førstepræmien i ‘Stora Barnsemesterpriset’, i kategorien “Bedste skidestination for børnefamilier”. Børnemenuer i restauranter er at finde her, legelokale, gratis børneaktiviteter og børnepasning. Og også pister og restauranter er skræddersyet til børnefamilien. Alt fra begyndere til mere erfarne skiløbere kan lære nye ting hver dag og i deres eget tempo, sikkert og trygt. Det er ikke uden grund, at destinationen netop har modtaget dén pris så mange gange.
Mere om Branäs: https://www.branas.se/
I Orsa Grönklitt er børnene VIP
I Orsa Grönklitt er børnene VIP-gæster. Blandt de 23 forskellige pister findes mange børnevenlige, ikke mindst Blåbärsskogen med sine snoede stier og talende figurer. Der er også mange børnevenlige langrendsspor. Blåbærret Bärra er børnenes bedste ven i Orsa Grönklitt, og i Blåbärsklubben kan børnene få skiløbet ind med eventyr og sjove aktiviteter. I børnenes eget skiområde får poderne det alpine ind trin for trin. Et stenkast derfra ligger Orsa Rovdjurspark med tigre, leoparder og Sveriges eneste isbjørne.
Mere om Orsa Grönklitt: https://www.orsagronklitt.se/
Stöten i Sälen har børnevenlig offpiste
Der investeres løbende i aktiviteter til børn og unge i Stöten i Sälen. De små børn kan hænge ud i Vargklubben, hvor der står leg på programmet, mens teenagere udfordrer hinanden i for eksempel parallel-slalom og speedski i syv forskellige Stöten Adventure-arenaer. Stöten tilbyder også Junior Weeks, hvor der er fokus på lege, konkurrencer og børneaktiviteter. Hele familien kan også fornøje sig med offpiste. Her er nemlig en afslappet og sikker offpiste for børn og begyndere med grøn hældning og sparsom skov.
Mere om Stöten: https://www.stoten.se/
Trolle og Trolla i Kläppen i Sälen
Kläppens to maskotter, Trolle og Trolla, skal nok sørge for, at de mindste får masser af sjov på skiferien. For eksempel arrangerer Trolle og Trolla spændende konkurrencer og snescootersafari rundt på hele bjerget. Trolle og Trolla bliver altid bedste venner med alle børn, og der arrangeres da også både Trolle afterski og Trolle-Cup. Der er også en fantastisk snowpark i Kläppen i Sälen, hundeslædekørsel og skiskole. I løbet af en toårsperiode investeres fx 200 mio. SEK, hvilket betyder, at Kläppen bl.a. får et nyt hotel ved navn Hotell Kurbits med en unik ski in-ski out placering på det centrale Tranantorget.
Mere om Kläppen: https://www.klappen.se/
Lofsdalen: Laaaang, grøn bakke
De brede børnebakker er virkelig et hit for børnene i Lofsdalen. Og Lofsdalens gæster kommer da også igen år efter år for at fornøje sig med det varierede skiløb, hvor både børn, voksne og nybegyndere får perfekte udfordringer på de i alt 25 pister. Lofsdalen har arbejdet målrettet i lang tid med at tiltrække aktive børnefamilier, hvilket betyder, at meget på skidestinationen er tilpasset børn, hvad gælder alt fra pister, skiskoler og legepladser (både indendørs og udendørs). Og der er også dansktalende skiinstruktører. En af områdets seks-stolslifte fører gæsterne 1600 meter op ad bjerget, og her fås adgang til en lang, bred, grøn piste, der tiltrækker familier med børn generelt og danskere i særdeleshed.
Mere om Lofsdalen: https://www.lofsdalen.com/sv