Sundhed og Sygdom

Undgå forstoppelse mens du er gravid

Graviditet og forstoppelse hænger desværre ofte tæt sammen, kroppen ændrer sig, du spiser anderledes og mere end du plejer. Alt sammen ting som påvirker din fordøjelse, og devsærre på den negative måde. Men det er ikke fordi at det derved er kæmpe krise og verdens undergang, og at du skal døje med det resten af graviditeten, for der er ting som du selv kan gøre for at mindske generne ved forstoppelse eller gøre dit til at undgå at blive forstoppet.

Nu skal det lige siges, at det ikke er alle gravide kvinder som bliver ramt af forstoppelse – ca. omkring halvdelen af gravide kvinder oplever at få forstoppelse på et tidspunkt i deres graviditet.

Årsagen til at gravide oftere får forstoppelse i forhold til ikke-gravide, skyldes hormonet progesteron som kroppen begynder at danne når du bliver gravid.  Progesteron har den effekt, at det blandt andet får muskulaturen til at slappe af, herunder også de muskler som styrer tarmene – dette får fordøjelsen til at arbejde langsommere. Dette kan medføre, at affalds-stofferne fra den mad som du spiser, hober sig i op i tarmene uden at komme ud. Over længere tid kan forstoppelsen, føles temmelig ubehageligt og på sigt giver hæmorider – endnu en af generne som ofte rammer gravide.

Der er dog heldigvis hjælp at hente, og du kan faktisk gøre en hel del selv for at undgå forstoppelse eller dårlig fordøjelse.

Uanset om du er gravid eller ej, så handler det om at din kost skal indeholde rigeligt med fibre. Fibre er med til at holde maven og fordøjelsen i gang, så at din mad kommer hurtigere igennem systemet. De sunde fibre finder du i fuldkornsprodukter som blandt andet havregryn, brød med masser af kerner og groft mel, pasta med fuldkorn. Hvis du ikke i forvejen spiser havregryn, kan det være en god ide at spise en portion havregryn med mælk eller en portion havregrød til morgenmad.

Det er også vigtigt, at du sørger for at spise rigeligt med frisk frugt og grønt, udover at det smager godt så er det også rigtig godt for fordøjelsen. Der er forskellige typer af frugt som har et større indhold af fibre end andre, det er blandt andet blommer og meloner, ligesom tørret frugt – rosiner, tørrede abrikoser og svesker. Det er et gammelt husråd, at svesker og ikke mindst sveskejuice har en gavnlig virkning for tarmsystemet hvis det bliver lidt trægt, og sætter godt gang i fordøjelsen ved forstoppelse.

Det anbefales, at du spiser minimum 25 – 30 gram fibre om dagen. Det er meget nemt at finde ud af om du får nok fibre, for hvis du ikke får nok fibre, vil du have svært ved at komme af med afføringen. Når du får tilstrækkeligt med fibre, så glider afføringen derimod lige igennem og du vil opleve at have afføring dagligt. Vær dog opmærksom på, at hvis du går all in og indtager for mange fibre så kan det have den stik modsatte effekt nemlig at du forværrer en eksisterende forstoppelse eller er med til at starte forstoppelsen. Derudover kan du også risikere at få diarre, hvorved du samtidig mister en del væske og risiko for dehydrering. Så læg roligt ud med at tilføje flere fibre til din kost.

Undgå at spise en kost med for meget sukker, ikke at du behøver at stoppe fuldstændigt med at spise fødevarer med sukker. Men det er en god ide at tænke over hvordan du kan reducere indholdet af sukker i din kost, du kan for eksempel erstatte sodavand og juice med vand eller hjemmelavet smoothies, slik og chokolade kan erstattes med frisk og tørret frugt som vindruer, blommer, rosiner og nødder – bare for at nævne nogle enkelte eksempler.

Vand, vand og vand – husk at drikke rigeligt med vand, vi hører hele tiden at vi skal drikke ca. 2 liter væske om dagen. Det kan lyde af meget, men der er jo også væske i frugt og grønt, så det tæller også med i det daglige væskeindtag.

Væsken er med til at gøre fordøjelsen nemmere og gøre din afføring mere blød, så den nemmere kommer igennem. Husk at hvis du begynder at spise flere fibre, skal du også drikke tilsvarende mere vand – for fibrene optager væsken, så den væske du indtager bliver i stedet optaget af fibrene.

Hvis du oplever, at du over en længere periode, har svært ved at komme af med afføringen, har ondt i maven og er oppustet, så kontakt din læge.