Opskrifter til baby

Blomkåls- eller broccolimos

Fra4mdr-taet

Blomkål er meget velegnet til mos til de helt små, da den i kogt tilstand får en sødlig smag som er oplagt når der skal gåes fra modermælk til mere fast føde. Samtidig giver blomkålen lidt fylde til mosen, hvis den ikke blendes for meget – så det er en god tilvænning så barnet vænner sig til at der er en mere fast konsistens i maden.

Efterhånden som barnet bliver ældre, kan du vælge at lave mosen i en mere grov version så der er lidt småstykker af blomkål eller broccoli i mosen.

Da blomkål og broccoli minder meget om hinanden, tilberedes disse på samme måde og er her beskrevet under en opskrift. Du kan også vælge ganske enkelt at lave en mos med både blomkål og broccoli sammen.
For at variere mosen, kan du blandt andet vælge at mikse med kogte, moste kartofler eller gulerødder.

Mosen kan sagtens fryses i mindre portioner, og tøes op kort tid inden den skal bruges. Undlad at lade mosen ligge i fryseren for længe, da den mister smagen. Så regn med ca. 1 – 2 måneder i fryseren.

Blomkåls- eller broccolimos

En god mos med fylde til baby, kan laves enten med blomkål eller broccoli.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Ret Babymad

Ingredienser
  

  • 1 blomkåls-hoved eller 2 broccoli-hoveder
  • 1 spsk smør
  • 1/2 dl sødmælk eller modermælkserstatning

Sådan gør du
 

  • Fjern bladene omkring blomkål eller broccoli, og skyl hovederne grundigt i koldt vand.
  • Del hovederne i mindre stykker og skær stokken fra, du skal kun bruge selve blomster-buketterne.
  • Kog eller damp hver for sig til de er møre – gem kogevandet.
  • Kom de dampede grøntsager i en blender eller en høj skål hvis du bruger en stavblender.
  • Blend grøntsagerne til der ikke er klumper, og tilsæt vand eller mælk for at få en mere tyndtflydende konsistens.
  • Blomkålsmosen kan mikses med f.eks. kartoffel- eller gulerodsmos for at variere smagen.
Keyword blomkålsmos, broccolimos