Baby

Sovetid i mors arme

Hvordan plejer du at lade dit lille barn falde  i søvn, når der skal soves til middag ? kan du godt lide at sidde i sofaen mens du holder dit barn i armene og blidt nusser den lille indtil barnet falder i søvn ?

Så er du blot en ud af mange nybagte mødre som ofte bruger sofaen eller tilsvarende til at gøre tidspunktet når barnet skal sove, til en afslappet og hyggelig stund mellem mor og barn.

Det er rent faktisk heller ikke nogen helt dårlig ide, for det er med til at skabe et tættere bånd mellem barn og moder, barnet kan hele tiden lugte din duft og fornemme din nærhed, hvilket for barnet minder om tiden indeni maven.

Denne tætte kontakt får barnet til nemmere og bedre at slappe af og falde til ro, vel vidende at mor er lige indenfor rækkevidde. Din duft og lyden af din stemme er noget som barnet forbinder med tryghed og vil helt automatisk finde en naturlig ro ved at være i tæt kontakt med dig.

Denne stille stund sammen med dit lille barn er værd at holde fast i, fordi du også godt kan bruge en rolig stund hvor du bare koncentrere dig om at være sammen med dit barn, og nyder den tosomhed som det giver. Det får dig til at slappe af og det er noget som du har brug for som nybagt mor, så det er bare med at udnytte dette og holde en pause fra hverdagens mange gøremål.
Sæt omverdenen på pause, sluk mobilen, fjernsynet, lad vasketøj være vasketøj, nullermænd være nullermænd, og bare nyd tiden med dit lille barn.

Når barnet begynder at blive lidt større kan det være en god ide langsomt at begynde at vænne barnet til at falde i søvn i barnevognen eller i sin egen seng, ellers vil barnet hurtigt vænne sig til at når der skal soves skal det være hos mor og det kan derfor blive svært at få barnet til at sove i sin egen seng.

Barnet synes jo blot at det er hyggeligt og rart at ligge sammen med mor, for at få den tryghed og nærhed som de fik som nyfødt men det kan blive en svær proces, senere at skulle lære barnet at sove i sin egen seng, uden at mor er lige i nærheden.
Så når tiden nærmer sig, så start lige så stille og roligt med at finde nogle rutiner hvor barnet hen ad vejen vænnes til at sove i sin egen seng, tag et skridt af gangen og se hvordan det går.