Fortrydelsespillen

Fortrydelsespillen

Nødpillen, også kendt med det mere almindelige navn fortrydelsespillen, anvendes som beskyttelse mod graviditet efter samleje i tilfælde af at den almindelige prævention svigter f.eks at kondomet går istykker eller at du har glemt at tage din p-pille.

Hvordan virker pillen ?
Pillen indeholder et syntetisk hormon – gestagen, som virker ved at forhindre et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderen.

Det syntetiske hormon anvendes også i nogle typer af p-piller.

Pillen skal tages hurtigst muligt indenfor 24 timer og helst indenfor 12 timer, maksimalt indenfor 72 timer herefter har pillen ringe virkning.

Hvor sikker er den ?
Pillen giver ikke en 100 % garanti for at du ikke bliver gravid, men giver en sikkerhed på op til 90 % for at undgå en graviditet.

Pillen må kun bruges i nødstilfælde og må derfor ikke anvendes som generel prævention mod graviditet. Pillen har nemlig et væsentlig højere indhold af hormoner end normal medicinsk prævention som p-piller.

Brug af fortrydelsespillen kan risikere at påvirke din menstruations-cyklus som kan starte tidligere eller senere og kan være kraftigere end normalt.

Bivirkninger
Du kan opleve, at der kan opstå nogle bivirkninger ved at bruge fortrydelsespillen – pillen kan blandt andet medføre kvalme, ondt i maven, hovedpine og i enkelte tilfælde sporadisk blødning.

Hvad beskytter pillen ikke mod ?
Fortrydelsespillen beskytter ikke mod sexuelt overførte sygdomme, hvis du har mistanke om eventuel smitte i forbindelse med et bristet kondom bør du kontakte din læge snarest muligt.