Barnets første tænder
De første tænder
Mælketænderne består sammenlagt af 20 tænder(4 fortænder, 2 hjørnetænder og 4 kindtænder) i henholdsvis over- og undermund. Disse tænder er faktisk allerede til stede hos barnet fra fødslen og ligger gemt i tandkødet.
De første tænder begynder generelt at dukke op, når barnet er omkring 6. til 7. måneder gammel, men dette skal ikke betragtes som fast tidslinie. Nogle spædbørn fødes med et tandsæt, for andre børn tager det længere tid og sker først omkring 1 års alderen – det er helt forskelligt fra barn til barn.
En vis forsinkelse i barnets tænder bør derfor ikke bekymre dig så meget, medmindre det strækker sig ud over 14 måneders alderen. I sådanne tilfælde vil det være nødvendigt, at få en aftale med din tandlæge for at fastslå, hvad der kan være årsag til denne forsinkelse (oftest er det genetiske faktorer, der spiller ind).
Når mælketænderne begynder at titte frem, sker dette i en bestemt rækkefølge.
- Fortænderne i undermunden dukker op, når barnet er 6. til 8. måneder og disse tænder er de første til at dukke frem.
- Så kommer fortænderne i overmunden, omkring 7. – 9. måned.
- Så er det tid for de næste fortænder i overmunden (8. til 10. måned) og de næste fortænder i undermunden (10. til 12. måned).
- Disse efterfølges af de første kindtænder (12. til 18. måneder).
- Så kommer hjørnetænderne (18. til 24. måneder).
- Og til sidst det andet sæt kindtænder (24. til 30. måneder).
De permanente tænder, dukker som regel ikke op før barnet nærmer sig 6 – 7 års alderen. Men også i dette tilfælde, er hvert barn forskelligt og man kan ikke sige noget helt præcist og der er ingen grund til panik, tænderne skal nok komme frem når det er tid.
Gener og ubehag
Når de første tænder begynder, at dukke op vil gummerne være ømme og hævede, og vil føles ubehageligt for dit barn.
Dette vil heldigvis dog kun være midlertidigt, og det er ikke nødvendigt at konsultere en læge, det kræver dog lidt forståelse af barnets signaler og med enkle midler kan du selv være med til at reducere barnets ubehag.
– Gummerne er ømme og hævede, og for at lindre smerterne, kan du give barnet en kold bidering eller en kold, våd vaskeklud at gumle på.
– Forøgelse af produktionen af spyt som et forsvar mod smerterne. Dette kan forårsage hudirritationer og udslæt på grund af, at barnet ofte propper hånden ind i munden og herefter rører ansigtet med hænderne. Det vil her være nok, at tørre barnets hænder og ansigt regelmæssigt med en ren klud eller en blød svamp.
– Den lille gider ikke spise og har mistet appetitten. Tilbyd barnet cremede og bløde fødevarer, og undgå for varme madvarer som blot vil forværre ubehaget. Lad vær med, at give barnet søde madvarer f.eks. saftevand, eller honning – barnet vænner sig hurtigt til det og det bliver dårlig vane som danner grundlag for skader på tænderne fra de er helt små.
– Barnet har svært ved at sove eller har feber på grund af de ømme gummer. Dette kan medføre rastløshed og nervøsitet hos børn i løbet af dagen. Lad barnet lytte til noget beroligende musik som du ved får den lille til at slappe af, du kan også ae barnet blidt ned langs rygraden – det har ofte en afslappende effekt. Det vil kræve mere tid og opmærksomhed fra dig i denne tid, men husk på at det går over igen.
God tandhygiejne
– Fra barnets har fået sine mælketænder kan du begynde, at bruge en tandpasta specielt for børn og en blød tandbørste. Lad det i starten indgå som en leg og lad barnet vænne sig til det.
– Aftal det første besøg hos tandlægen, når barnet er omkring 2 år. Herefter et årlig kontroleftersyn.
– Brug fluor-tandpasta i mindre omfang til dit barns tænder, det beskytter de små bisser.
– Undgå saftevand eller anden sukkervand i sutteflasken, og lad ikke barnet få for meget sukker i forbindelse med kosten.