8 gode råd til ophold i solen med børn
Hos små og store børn er huden endnu ikke fuldt udviklet til at kunne beskytte mod solens stråler og det er vigtigt at du som forælder tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte dit barn mod solskoldning, når i opholder jer udenfor i solen.
Børns hud er meget modtagelig for solskoldning og bliver derfor hurtig rød og irriteret – hvis dette sker for mange gange kan det senere i livet forårsage blandt andet modermærkekræft. Det er vigtigt at du er opmærksom på at beskytte dit barns hud mod solen og her har vi angivet 8 råd som du bør følge når du og dine børn opholder jer udenfor i de solrige måneder, uanset om det er hjemme i haven eller på ferie til sydens sol.
– Undgå at være ude i solen mellem kl. 12 og 15 hvor solens stråler er kraftigst mens solen står højest på himlen.
– Brug solcreme som beskytter både mod UVA og UVB, og samtidig kan modstå vand og sved. Vælg solcremer der er nemme at smøre på og som er beregnet til børns følsomme hud.
– Påfør solcreme hver 2-3 time, fordi vand og sved nedsætter effektiviteten af solcremen. Husk de sarte steder som næsen, ørerne, fødder og maven på barnet. Brug rigeligt med solcreme hver gang, solcreme til små børn har ofte en svag farve som lægger sig som en hinde på huden, så du hurtigt kan se hvis der et område som du har glemt.
– Sørg for at barnet altid er iført en hvid solhat eller kasket med bred skygge, som kan beskytte barnets øjne.
– Vær opmærksom på om omkringliggende vand fra havet eller svømmebassin skaber refleksioner fra solen, refleksioner kan også skabes af hvidt sand eller i sne. Refleksioner fra solen øger behovet for ekstra beskyttelse af huden.
– Efter en dag i solen, skal barnet smøres med en efter-sol lotion som kan kølne og lindre huden, samt være med til at tilføre huden fugt og forebygge eventuel irritation af huden.
– Sørg for at barnet får rigeligt at drikke i løbet af dagen, for at undgå dehydrering. Vand er altid det bedste, men frugtjuice og saftevand kan også bruges – undgå sodavand.
– Lad barnet holde pauser og lad det hvile sig i skyggen i den varmeste tid på dagen.
Hvis du ønsker at vide mere om hvordan du beskytter små børn i solen og hvorfor det er så vigtigt at beskytte de helt små børn, så kan du læse artiklen Solen – ven eller fjende for små børn.