Uge for uge

Min graviditet – Uge 3-4

Dit barn
Efter 3. uge af din graviditet er dit lille barn et embryon – dette betyder, at dit barn iøjeblikket består af en samling celler som er ved at lægge byggestenene for dit barn. Når du har passeret 4. uge vil dit kommende barn være ca. 1 mm lang !!

Moderkagen er lige så stille og roligt ved at tage form og du begynder, at mærke de første tegn på graviditet.

Din krop
Du burde nu have haft din næste menstruation, men der kommer til at gå noget tid endnu før den kommer igen.

Udeblivelsen af en menstruation, er oftest det første tegn på at du er gravid. For de fleste kvinder kommer menstruationen med fast interval uden de større udsving, så her er det forholdsvis nemt at konstatere når menstruationen udebliver.

I enkelte tilfælde, kan kvinder føle en let krampe eller få pletblødning lige i starten af graviditeten som kan forveksles med menstruation, men ofte er det ikke noget du lægger mærke til.
Når du nu har konstateret, at du er gravid er det tid til at begynde at tænke på din kost.
Med dette menes, at det nu er tid at lægge cigaretterne, kaffen, colaen, spiritus og anden kost som ikke er gavnlig for dig og dit barn, på hylden.

Læs indlægget Mad som gravide bør undgå – afsnit 1, for mere detaljeret beskrivelse af de fødevarer du bør holde dig fra mens du er gravid.
Derudover bør du starte med, at tage tilskud af folsyre da det er de færreste kvinder som får dækket deres daglige behov for folsyre via den daglige kost.
Folsyre kan du købe i form af kosttilskud som piller – du kan evt. spørge på apoteket eller i Matas.
Du har behov for ekstra tilskud af folsyre i de første 3 måneder af graviditeten, da mangel på folsyre kan medføre rygmarvsbrok hos dit barn.