Uge for uge

Min graviditet – Uge 34

Dit barn
Dit barn er omkring 44 centimeter lang og vejer lidt over 2.4 kg, så den lille vokser støt og roligt.

Den lille fylder mere og mere inde i livmoderen, og pladsen begynder at blive meget snæver at komme rundt på, så den lille bliver med tiden mere rolig.

Under søvn vil barnets øjenlåg lukke sig som på et nyfødt barn og åbne sig når barnet er vågen, fingrene kan gribe om ting med et fast greb hvis der var noget indenfor rækkevidde.

Hudlaget bliver tykkere og indeholder mere fedt, så den er forberedt på en tilværelse udenfor livmoderen og fostervæsken.

Din krop
Din navle begynder, at få sin karakteristiske udadvendte form og stikke ud som en prop midt på maven.

Dette skyldes simpelthen presset fra livmoderen mod indersiden af maven som derved får navlen til at poppe ud som en lille bobbel.

Sammentrækningerne bliver oftere og oftere, og kroppen er godt i gang med at gøre sig klar til den kommende fødsel.

Maven fylder væsentligt mere og kan forekomme at være en forhindring i forbindelse med mange af de almindelige ting som du er vant til at kunne gøre. Vægten af maven vil også kunne føles og gør dig ind imellem helt stakåndet.