Naturens råvarer mod kvalme
Kvalme følger som oftest med en graviditet, og mange kvinder døjer med kvalme i de første 3 måneder af deres graviditet. Desværre kan dette ikke undgåes og du kan ikke få det til at forsvinde, men der findes mange gode råd til hvordan du mindske kvalmen. Generne ved denne graviditetsstyrede kvalme, forekommer i forskellige grader. For nogle kvinder er det en let kvalme, mens det for andre er voldsom kvalme som gør det umuligt at have en normal hverdag og kan medføre vægttab.
Kvalmen er samtidig et af de første tegn på graviditet og selv de mindste dufte kan få kvalmen til at boble frem. Et ubehag som også betyder manglende lyst til at spise og drikke, og ikke mindst opkastninger som kan vare i flere dage. Opkastninger som medfører væsketab og manglende energi til at indtage næring som er vigtige i den første tid af graviditeten.
Fra naturens side findes der heldigvis flere hjælpemidler som du kan benytte dig af, hvis du ønsker at reducere kvalmens ubehag. Her får du 3 enkle og naturlige hjælpemidler
Ingefær
Ingefær er en plante som især er kendt i den asiatiske kultur, hvor den bruges i mange asiatiske retter. Den er blandt kendt for sine egenskaber som virker mod kvalme, det vides dog ikke præcist ved ingefær som har denne effekt men det virker. Selvom det måske kan være fristende at bruge masser af ingefær i madlavningen for at få kvalmen til at forsvinde, så kan for meget ingefær også have en negativ effekt. Derudover er det ikke nødvendigt at blive bombarderet med ingefær, en mindre portion kan også gøre det. Eventuelt med en pakke ingefærkiks ved siden af sengen, så du lige kan spise en om morgenen inden du står op. Du kan også vælge drikke et glas kogt vand med nogle skiver ingefær, drik når det kølet tilstrækkeligt ned.
Mynte
Mynte har også en beroligende og lindrende effekt på kvalme og ondt i halsen. Netop permyntebolcher er godt mod ondt i halsen fordi det giver en lindrende effekt og er også med til at mindske kvalmen i starten af graviditeten. Du kan derudover vælge at bruge friske mynteblade i et glas vand, i en skål med frisk frugt eller i madlavningen. Alternativt drikke en kop pebermyntete.
Vand
Vand er et vigtig redskab for at holde styr på kvalmen, det er derfor vigtigt hele tiden at drikke rigeligt med vand. Selvom det ikke altid føles som om det er muligt at drikke rigeligt med vand, så er det vigtigt at holde væskebalancen i orden. Her gælder at det skal være vand, ikke sodavand, saftevand eller lignende. Kvalmen føles værre på en tom mave, hvilket er tilfældet om morgenen – det er derfor en god ide at have et glas vand stående på natbordet, så du kan tage en slurk vand når du vågner.
Hvis du har mange opkastninger, vil du hver gang at du kaster op miste væske som skal erstattes. I enkelte tilfælde kan opkastningerne værre så voldsomme, at der er tale om en dehydrering hvor kroppen ikke kan følge med væsketabet. Derudover er væske med til at holde gang i fordøjelsen, som samtidig påvirker kvalmen – så en god fordøjelse, har en god virkning på kvalmen.